LIVE: Flop kan sikre Brøndby-gevinst Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

LIVE: Flop kan sikre Brøndby-gevinst

Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.

Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.

I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.

Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)

Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Overblik: Her er Superligaens transfers

Jagter forstærkninger: Her er Silkeborgs transferplan

En ny cheftræner og flere store profiler, der er fortid.

Der er nye tider i Silkeborg, hvor Kent Nielsen ikke længere er cheftræner, men derimod Morten Dahm Kjærgaard. Derudover har klubben vinket farvel til målmandsveteranen Nicolai Larsen og målræven Tonni Adamsen, så meget tyder på, at der skal flere nye spillere ind i Silkeborg denne sommer.

Det fortæller klubbens sportschef, Jesper Stüker, til Campo og den øvrige presse ved præsentationen af klubbens nye cheftræner.

– Vi forventer, at vi skal have mindst tre nye spillere, der alle har et vist niveau. Vi kigger efter en forsvarsspiller og en angriber, men det bliver svært at erstatte Tonni Adamsen. Derudover skal vi have en midtbanespiller, siger Jesper Stüker blandt andet og slår fast, hvorfor netop Adamsen bliver svær for klubben at finde en afløser til.

– Tonni er bare… Han har været super god for os. Han spiller på en ret unik måde. Hvis man skulle lave vores profilbeskrivelse af en 9’er i Silkeborg, er det ikke sådan, Tonni har spillet. Han spiller på sin egen måde, og det har været mega godt, siger Jesper Stüker.

Jesper Stüker til en Silkeborg-kamp

Mest læste

Notifications

Notifikationer