FCM får ny akademichef – Svend Graversen bliver U19-træner Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

FCM får ny akademichef – Svend Graversen bliver U19-træner

FC Midtjyllands akademichef stopper, men afløseren er allerede fundet. Derudover sker der flere ændringer hos midtjyderne.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland har fået ny akademichef.

Det sker som følge af, at Bent Christensen har været nødsaget til at fratræde stillingen.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside lørdag morgen.

- Bent har af personlige årsager ikke mulighed for at fortsætte i rollen. Det har vi haft en åben og ordentlig dialog om, og beslutningen er truffet i gensidig respekt og med blik for det, der er rigtigt i situationen. Vi takker Bent for hans indsats og ønsker ham alt det bedste fremover, siger fodbolddirektør Jacob Larsen.

FC Midtjyllands nye akademichef bliver Jacob Nielsen, der tidligere har været cheftræner på akademiet.

Ansættelsen sætter gang i flere rokader.

Svend Graversen, der tidligere har været sportschef i FC Midtjylland, skal fremover være U19-cheftræner.

- Svend er en klassisk FC Midtjylland-historie. Han kender klubben, kulturen og kravene, og han har været med til at bygge en stor del af det fundament, akademiet står på i dag.

- U19 er en afgørende årgang, fordi spillerne nærmer sig seniorfodbolden og skal kunne omsætte talent til modenhed, ansvar og præstationer. Her får vi en kapacitet ind, som både har historikken, erfaringen og forståelsen for, hvad det kræver at tage næste skridt i FCM-regi, siger Jacob Larsen til klubbens hjemmeside.

Svend Graversen får Joachim Møller Jensen som assistenttræner på U19-holdet.

Artiklen fortsætter efter billedet.

FCM drømmer om stadionudvidelse: Kunne være fedt med 20.000 tilskuere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

På førsteholdet kan der ske ting og sager i FC Midtjylland denne sommer.

Læs mere her:

Mike Tullberg frygter FCM-åreladning: Skal vænne mig til det

Mest læste

Notifications

Notifikationer