Transfer-LIVE: Uforløst i AGF – et hit i Tyskland Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Transfer-LIVE: Uforløst i AGF – et hit i Tyskland

Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.

Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.

I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.

Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)

Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Overblik: Her er Superligaens transfers

Hjem til AaB? Tidligere profil holder døren åben for Danmark

Han har været en stor profil i Superligaen tidligere i karrieren, men lige nu står han uden kontrakt.

Efter et år hos cypriotiske Omonia Aradippou er forsvarsspilleren Rasmus Thelander gået på klubjagt, og her forsøger han at holde alle muligheder åbne.

Det fortæller han til Tipsbladet.

– Jeg holder alle muligheder åbne – både i Danmark og i udlandet. Det har været et positivt år, hvor jeg har spillet stort set alle kampe. Lige nu nyder jeg ferien sammen med familien og ser, hvad der sker, siger Rasmus Thelander til Tipsbladet.

Den tidligere AaB-, Silkeborg- og Lyngby-spiller har ellers spillet en solid sæson på Cypern, hvor han har været fast mand i Omonia Aradippou.

Mest læste

Notifications

Notifikationer