Officielt: Emil Holten skifter permanent til Tyskland
Han har været udlejet til den tyske klub i denne sæson, og nu skifter han permanent.

Emil Holten bliver i Tyskland.
Den 29-årige danske angriber har fået vekslet sin lejeaftale med tyske Hansa Rostock til en permanent aftale.
Det oplyser Holtens nu forhenværende klub, IF Elfsborg.
Emil Holten har da også haft en ganske succesfuld tid i Rostock.
I denne sæson har den tidligere Esbjerg-angriber scoret hele 15 mål i 33 kampe i den tredjebedste tyske række.
Handlen skaber glæde i Hansa Rostock, hvor klubbens fodbolddirektør Amir Shapourzadeh har udtryk et stort ønske om at beholde Holten.
- Vi er endnu mere glade for, at det nu er lykkedes os at skrive kontrakt med ham permanent. Han kender klubben, holdet og miljøet, og han passer godt ind i os både på og uden for banen, lyder det fra Hansa Rostocks fodbolddirektør.

Det oplyses ikke, hvor lang en kontrakt Emil Holten har skrevet under på i Hansa Rostock.
Du kan se det fulde overblik over Superligaens handler i Campos store overblik.
Læs mere her:

Elfsborg
Tyskland













