Transfer-LIVE: Brøndby-spiller kan blive stjernens erstatning
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Meldt interesseret i Brøndbys topkandidat: Skal have en leder
Særligt ét navn er poppet frem i Brøndbys nuværende cheftrænersøgen: Thomas Nørgaard.
Den succesfulde Sønderjyske-træner er blevet nævnt som topkandidaten i vestegnsklubbens jagt på en arvtager for walisiske Steve Cooper, der blev fyret i slutningen af maj.
De er dog ikke alene om at være interesserede, forlyder det.
Malmö FF er nemlig også blevet meldt på banen i forhold til Thomas Nørgaard, da de ligesom Brøndby IF også er på jagt efter en ny cheftræner efter fyringen af Miguel Ramírez for en uges tid siden.
Den svenske klubs nye sportsdirektør Philip Berglund har i et interview åbnet op for, hvad Malmö FF søger i klubbens kommende cheftræner.
– Det handler om kulturen. Vi skal finde den rette profil. Jeg tror, vi er landet på, at det vil fungere bedst med et skandinavisk navn faktisk, siger Philip Berglund uden at komme nærmere ind på, hvem klubben har i sigtekornet.
Han tilføjer dog, at Malmö FF har mellem seks og syv træner på blokken i øjeblikket.

Danmark
Brøndby IF
Malmö FF












