Efter én sæson: HSV hiver anførerbindet af Yussuf Poulsen
Yussuf Poulsen er ikke længere anfører for Hamburger SV.

Om et par uger er det præcis ét år siden, at Yussuf Poulsen blev udnævnt som ny anfører i Hamburger SV.
Det blev han blot en måned efter sit skifte til klubben fra RB Leipzig.
Nu har han dog fået frataget anførerbindet igen.
Lørdag oplyser HSV på sin hjemmeside, at Nicolai Remberg er ny anfører i klubben, mens den øvrige anførergruppe består af Albert Sambi Lokonga og Nicolas Capaldo.
I udmeldingen lyder det, at Yussuf Poulsen med sin erfaring vil støtte trioen og fortsat have en ledende rolle - dog uden bindet på armen.

- Jeg vil vise vejen både på og uden for banen og hele tiden stille krav om, at vi som hold leverer 100 procent. Samtidig kan holdet regne med fuld opbakning og fuld tillid fra både Sambi [Albert Sambi Lokonga], Capi [Nicolas Capaldo] og mig med Yussi [Yussuf Poulsen] ved vores side, udtaler den nyudnævnte anfører til klubbens hjemmeside.
Den tidligere danske landsholdsspiller står noteret for en enkelt scoring i 16 kampe for HSV.
En anden dansker er på vej til Bundesligaen:

Hamburger SV
Yussuf Poulsen












