Var Brøndys onde ånd: De har fået ny cheftræner Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Var Brøndys onde ånd: De har fået ny cheftræner

Viborg FF gæster søndag Brøndby Stadion.

Nickolai Lund peger.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Kan Viborg FF fortsætte tendensen?

I sidste sæson lykkedes det den grønklædte Superliga-klub at vinde to ud af to udekampe på Brøndby Stadion.

Om Viborg også kommer til at have lige så godt tag på klubben fra den københavnske vestegn i denne sæson, bliver vi klogere på allerede søndag.

Her skal Viborg nemlig aflægge Brøndby Stadion visit for første gang i sæsonen.

Selvom det i sidste sæson endte lykkeligt for Viborg i begge sine udekampe mod Brøndby, er der stadig stor respekt at spore hos cheftræner Nickolai Lund.

Ikke mindst på grund af Brøndbys nye cheftræner, Thomas Nørgaard:

- Det er en opgave, vi har meget stor respekt for, og det bliver svært for os. Vi skal ramme højest mulige præstation både på individuelt niveau og som hold, hvis vi skal have noget med derfra, men det tror vi også på, vi kan. Vi har stor tro på os selv, og at vi kan tage derover og sætte en god præstation sammen.

- Der venter en lidt anderledes opgave nu sammenlignet med kampene i sidste sæson, efter de også har fået en ny cheftræner i Thomas Nørgaard, som jeg har stor respekt for, men det er da med til at give os noget tro, at vi har gode erfaringer fra Brøndby Stadion i sidste sæson. Vi skal have stor respekt for, at det er et svært sted at spille, men vi skal også afsted og spille for at opnå, lyder det fra Viborg-cheftræneren.

Nickolai Lund peger.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Viborg FF lagde fra land med en hjemmesejr over OB, mens Brøndby kommer til kampen efter en pointdeler ude mod AGF.

Opgøret mellem VFF og Brøndby fløjtes i gang søndag klokken 16.00.

Mest læste

Notifications

Notifikationer