Transfer-LIVE: Bundesliga-klub har kontaktet Jens Stage
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige (og små) ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue her i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker i hvert land.
Så følg med her frem mod deadline, mens vi opdaterer på livet løs fra transfermarkedet!
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Det er lige her, du får overblikket over de største transfernyheder, analyser og rygter.
Har du et godt tip eller en historie fra et udenlandsk medie, så skriv til:
kontakt@campo.dk
PL-giganter kæmper om Hjulmand
Morten Hjulmand er blevet en kæmpe profil for både det danske landshold og Sporting CP, hvor han er én af de mest eftertragtede spillere i den portugisiske liga.
Den 26-årige midtbanekriger står med stor sandsynlighed foran en sommer, hvor der venter et klubskifte. Og det er store klubber, der er i spil.
Ifølge mediet Caught Offsides kilder er de to mest sandsynlige destinationer Manchester United og Arsenal.
Danskeren bliver dog ikke en billig herre, da klubberne skal diske op med 60 millioner euro, hvis de vil hente landsholdsspilleren. Hjulmands frikøbsklausul er hele 80 millioner euro, men angiveligt vil Sporting gerne slippe ham en anelse billigere.

AGF
Brøndby IF
FC København
FC Midtjylland
OB












