Brøndbys pause-skænderi: Disse spillere var involveret Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brøndbys pause-skænderi: Disse spillere var involveret

Viaplay mener at have svaret på, hvilke Brøndby-spillere der tog del i skænderiet.

Luis Binks over for Patrick Pentz.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Søndag gik det grueligt galt for Brøndby IF på MCH Arena.

I hvert fald i de første 45 minutter.

Det medførte, at man på FC Midtjyllands udebane var nede med 2-0 i pausen.

Det gav anledning til et skænderi i Brøndby IF's omklædningsrum. Det fortalte midtstopperen Luis Binks til Viaplay efter slutfløjt.

- Vi havde stadig en chance i pausen, hvor der blev sagt ting, jeg ikke kan sige her, men det var ret personligt mellem nogle spillere, sagde Luis Binks til Viaplay i søndags.

Tirsdag mener Viaplay nu at være blevet klogere på, hvad der rent faktisk skete i pausen mellem FCM og Brøndby i søndags - og hvem der var involveret.

I første omgang slår Viaplay-reporteren Søren Frederiksen fast, at skænderiet aldrig udviklede sig fysisk:

- De holdt sig til at diskutere, og det gjorde de med store ord. Det var blandt andet Luis Binks selv, der var involveret i nogle af de her diskussioner. Det samme var Bartosz Slisz og Mads Frøkjær.

- Som jeg forstår det, så er det især de tre, som havde nogle meget kraftige meningsudvekslinger i den her pause, som Luis Binks beskrev.

Luis Binks over for Patrick Pentz.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Viaplay-reporteren slår efterfølgende fast, at man i Brøndby-truppen ikke synes, at der er foregået noget ud over det sædvanlige i skænderiet - særligt ikke vigtigheden af kampen taget i betragtning.

Efter pausen var det et helt andet Brøndby-hold, der gik ud til anden halvleg.

Her fik man vendt 2-0 til en 2-3-sejr og skal derfor i aktion mod FC København torsdag klokken 18.30 i en kamp om en plads næste sæsons Conference League-kvalifikation.

Åh nej: Brøndby-angriber tvivlsom til gyser

Mest læste

Notifications

Notifikationer