Borgmesteren måtte stoppe AGF-anfører: Se balkonfejringen her Foto: Emma Toft / Campo

Borgmesteren måtte stoppe AGF-anfører: Se balkonfejringen her

Campo var med, da AGF blev hyldet på Aarhus Rådhus. Se minutterne op til pokalløft på balkonen.

Campo Patrick Mortensen med pokalen i byrådssalen på Aarhus Rådhus
Foto: Emma Toft / Campo

Aarhus har været ene fest og farver den seneste uge.

Mandag kulminerede fejringen af de nykårede danske mestre fra AGF, da Aarhus Rådhus bød ind til fest, taler og trofæløft på Rådhus-balkonen foran tusinder af mennesker.

Aarhus' borgmester Anders Winnerskjold talte til spillerne og bød, modsat Københavns Rådhus' traditionsrige rådhuspandekager, på et Aarhus-sæt bestående af en Ceres Top og Arnbitter.

Efterfølgende fik anfører Patrick Mortensen også lejlighed til at sige et par ord, inden han som den første skulle træde ud på balkonen.

Her måtte borgmesteren dog gribe fat i Mortensen, inden han trådte ud foran de mange fans.

Campo Patrick Mortensen med pokalen i byrådssalen på Aarhus Rådhus
Foto: Emma Toft / Campo

Campo var med til AGF-fejringen i byrådssalen på Aarhus Rådhus, og i videoen herunder kan du følge minutter før balkonfejringen og de første jubelråb da spillerne trådte ud foran de mange fans.

Se det her:

Forinden havde AGF'erne kørt i guldbus gennem Aarhus på en planlagt busrute, hvor aarhusianerne kunne hylde deres fodboldhelte.

Dermed blev fejringen på Aarhus Rådhus afslutningen på en uge med fest, blot et døgn efter Superligaens sidste spillerunde.

Her tog AGF en storsejr på Ceres Park Vejlby, hvor bronzebejlerne fra Viborg var på besøg. Desværre for gæsterne havde guldværterne taget festen med på banen, da det endte 6-2 til de danske mestre.

Festen var dog allerede begyndt i næstsidste spillerunde, da AGF-guldet blev sikret på Brøndby Stadion med en 2-0-sejr.

Undervejs på Aarhus Rådhus var der også mulighed for at tale med flere af de nykårede mestre, og her fangede Campo blandt andre AGF-keeper, Jesper Hansen.

Se mere herunder:

AGF-profil om guldfejring: Det overgår alt

Mest læste

Notifications

Notifikationer