På vej til AGF? Superliga-stjerne takker klubben
Alexander Lind takker FC Nordsjælland og klubbens fans. Er det et farvel?

For en uges tid siden kom det frem, at AGF lurede på Alexander Lind.
Angriberen har i denne sæson været udlejet fra italienske Pisa til FC Nordsjælland, hvor han har været stor del af bronzevindernes succes.
Noget kunne dog tyde på, at Lind ikke fortsætter i Farum efter sommerpausen, selvom FC Nordsjælland har en købsoption på angriberen.
Superliga-skarpretteren takker på Instagram klubben for den varme velkomst og takker fansene for deres tålmodighed i sæsonen, hvor FC Nordsjælland ikke kom så godt fra start, men endte med bronzemedaljerne om halsen.
Vurdér selv, om det er et afskedsbrev fra 23-årige Lind.
Nedenfor kan du se Alexander Linds opslag på Instagram.
Om Lind ender i Aarhus, må tiden vise. Indtil da har han kontrakt med Pisa SC indtil sommeren 2028.

I FC København har de ikke haft en sportsdirektør i snart tre måneder.

FC Nordsjælland
AGF
Alexander Lind












