Jakob Poulsen afslører: Afviste AGF
AGF-cheftræneren takkede faktisk nej til et jobtilbud i Aarhus-klubben i begyndelsen af trænerkarrieren.

Knapt nok var støvlerne lagt på hylden, før Jakob Poulsen havde besluttet sig for at gå all in på en trænerkarriere.
Problemet var bare, at der ikke var en overflod af jobs i de Covid 19-prægede tider tilbage i 2020.
Jobjagten trak derfor ud og 2020 blev til 2021. Men så skete der til gengæld også noget.
- Jeg havde en snak med en 1. divisionsklub og med Viborg.
Hvad med AGF?
- Dem snakkede jeg faktisk også med, siger Jakob Poulsen til Viaplay.


AGF-cheftræneren forklarer videre, at Aarhus-klubben dengang i 2021 henvendte sig for at høre, om han havde lyst til at stå i spidsen for klubbens U15-hold.
Noget, han anså som en reel mulighed for ham.
Han valgte dog at takke ja til et job som assitenttræner for Viborg FF's førstehold i stedet - og endte siden som klubbens cheftræner.
I sommer blev han solgt til AGF, hvor han i denne sæson har været med til at slukke en 40 år lang mesterskabstørke.
- Jeg tror, at jeg valgte det rigtige. Jeg er ikke sikker på, at jeg havde siddet her, hvis jeg havde været U15-træner i AGF til at starte med, siger Jakob Poulsen.
Du kan se hele Viaplays indslag med AGF-cheftræneren nedenfor
AGF
Jakob Poulsen












