AGF-stjerne føler sig mere hjemme i Aarhus end i hjemlandet
Magnus Knudsen havde en gigantisk kærlighed til Aarhus, som han ikke drømte om kunne blive større – men det er den blevet.

📍 Campo på Ceres Park Vejlby
Magnus Knudsens tilbagevenden til AGF denne vinter kunne nærmest ikke være gået bedre.
På rekordtid er han blevet en kæmpe stjerne på århusianernes midtbane, hvor han løber flere meter end de fleste.
- Jeg vidste ikke, at jeg kunne elske den her by mere, end det jeg gjorde inden (skiftet tilbage i vinter, red.). Jeg føler mig mere hjemme her nu, end det jeg gør i Norge, og det siger lidt.
- Det kan jo ikke blive bedre. Det er Norges nationaldag, der er den her oplevelse, og så er det mig og min kærestes fireårsdag, så det er 'triple celebration' i dag, fortæller Magnus Knudsen til Campo og resten af den fremmødte presse i søndags.
- Det er det vildeste, jeg har oplevet i min fodboldkarriere og mest sandsynligt det sygeste jeg også kommer til at opleve.
Midtbanedynamoen virker generelt til at være blevet blæst bagover af guldfejringen i Aarhus, hvor der har været smæk på siden man sikrede sig guldet på Brøndby Stadion.
- Den her opbakning betyder så meget for os spillere, og det betyder også så meget, at vi har muligheden for at give tilbage, for de billeder og scener, vi så i sidste uge, det har været helt-helt sindssygt.
- Jeg vidste ikke, at det var muligt at få en hel by til at stå bag et fodboldhold, men det har Aarhus by og AGF virkelig vist i den her uge, afslutter Magnus Knudsen.

Knudsens midtbanemakker er blevet udtaget til VM-bruttotruppen.

AGF












