LIVE: Reagerer på Brøndby-rygte: ‘Hvem pokker er han?’
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Officielt: Juventus henter Grabara-afløser
Kamil Grabara nåede kun lige at få debut for Juventus, inden han måtte på sidelinjen med en korsbåndsskade.
Den type skade kan tage notorisk lang tid at komme sig over, og derfor har den italienske storklub været på udkig efter en afløser for den tidligere AGF- og FCK-keeper.
Det har de nu fundet.
Mandag eftermiddag kan Torino-klubben nemlig offentliggøre, at de henter hidtil klubløse Norberto Neto på en kontrakt frem til næste sommer.
Den brasilianske målmand har tidligere tilbragt to sæsoner i Juventus, og har også repræsenteret FC Barcelona, Fiorentina, Valencia, AFC Bournemouth og Botafogo.

West Ham
Danmark
Tottenham Hotspur
Kamil Grabara
Juventus













