LIVE: Kontroversiel milliardær vil købe Brøndby-flop
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Nyt kæmpesalg på vej? FCM-guldfugl i storklubs søgelys
Denne sommer har allerede budt på Superligaens største salg nogensinde, da FC Nordsjælland sendte Caleb Yirenkyi til Coventry City.
Men sommerens sidste kæmpesalg er måske endnu ikke foretaget.
Franculino Djú er nemlig en ombejlet herre, og med to mål i de seneste to kampe er FC Midtjylland-guldfuglen så småt ved at finde tilbage til det niveau, han viste før den skade, der begrænsede ham i foråret.
RB Leipzig har tidligere vist interesse for den 21-årige angriber, og nu er interessen angiveligt blusset op igen. Det skriver lokalmediet Leipziger Volkszeitung.
Ifølge mediet overvejede Leipzig allerede sidste efterår Franculino som afløser for Benjamin Sesko, da den slovenske angriber senere blev solgt til Manchester United. Dengang blev det dog ikke til noget.
Nu skulle Bundesliga-storklubben altså igen have rettet blikket mod den målfarlige FCM-angriber.

Danmark
Tottenham Hotspur
West Ham
FC Midtjylland
Franculino Djú
RB Leipzig












