FCM-profil takker af: En speciel plads i hjertet Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

FCM-profil takker af: En speciel plads i hjertet

Efter syv års trofast tjeneste for Ulvene, takker den brasilianske højre back af efter gensidig aftale. Det er med stor taknemmelighed, at han forlader Herning.

Paulinho modtager blomster i FC Midtjyllands sidste kamp i 3F Superligaen 2026.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det kom frem tidligere på ugen, at FC Midtjylland og Paulinho afslutter samarbejdet, og den brasilianske profil forlader dermed klubben til sommer.

FC Midtjylland har ikke ønsket at forlænge kontrakten med Paulinho, som dog fortæller, at det har været en fælles beslutning mellem ham selv og klubben.

I et opslag på Instagram sætter den 31-årige brasilianer ord på den tid, han har tørnet ud for ulvene, som har gjort stort indtryk på ham.

-Jeg vil gerne udtrykke den største taknemmelighed for den her fantastiske rejse vi har haft sammen, indleder brasilianeren.

Paulinho modtager blomster i FC Midtjyllands sidste kamp i 3F Superligaen 2026.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

-Siden første dag jeg ankom, har jeg mærket passionen fra fansene, støtten fra mine holdkammerater, trænerstaben og troen fra alle omkring klubben, tilføjer Paulinho.

Den nu tidligere FCM-profil har da også sat sit tydelige aftryk på Heden. I sine syv år for klubben, står han noteret for 218 kampe, som gør ham til den spiller i klubben med niende flest kampe i historien. Det er en tid, han vil kigge tilbage på med stolthed.

- Det har været en fornøjelse at være en del af FCM-familien i syv år. Jeg har ingen tvivl om, at jeg traf den rigtige beslutning tilbage i 2019. Alt vi har opnået sammen bekræfter det, lyder det i opslaget.

I tiden hos FC Midtjylland er det blevet til to mesterskaber, to pokaltitler og en række europæiske opgør.

-Jeg ved ikke, hvordan mit navn vil blive husket som en FCM-spiller, men denne klub vil altid have en speciel plads i mit hjerte, afslutter Paulinho i opslaget.

Du kan læse mere om her, hvilke andre profiler FCM skiller sig af med denne sommer:

FC Midtjylland siger farvel til tre spillere

Mest læste

Notifications

Notifikationer