AGF-profil om guldfejring: Det overgår alt Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF-profil om guldfejring: Det overgår alt

Det er ikke første gang, at den rutinerede keeper løfter trofæet som vinder af Superligaen, men denne gang er det ekstra specielt.

Jesper Hansen jubler i mesterskabsfejringen efter sidste spillerunde i Superligaen
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Jesper Hansen var utrolig begejstret, da Campo fangede den erfarne målmand under mandagens guldfejring på Rådhuset i Aarhus.

Selvom det ikke er første gang, at den 41-årige målmand kan kalde sig dansk mester, så betyder den her særligt meget for veteranen, som heller ikke lægger skjul på, at det har været fuldstændig vanvittigt de seneste dage.

-Det har været ubeskriveligt. Og det her er også ubeskriveligt, det må jeg sige. Hold nu op, hvor der er mange mennesker, og sikke en tur, vi har haft i bussen, fortæller Hansen til Campo.

Målmanden har vundet mesterskabet med FC Midtjylland to gange og en enkel gang med FC Nordsjælland tilbage i 2012. Den her pokal får dog en ekstra særlig plads i hjertet på den rutinerede keeper.

Jesper Hansen jubler i mesterskabsfejringen efter sidste spillerunde i Superligaen
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

-Det overgår det hele. Der er så mange mennesker og en by, der har hungret efter det her mesterskab. De andre har også været helt fantastiske, men det her er noget af det største, afslutter Jesper Hansen.

AGF-keeperen kan også med rette tage al den kærlighed og anerkendelse der kommer fra hele byen ind. Han har været en solid klippe for De Hviie gennem hele sæsonen, hvor det er blevet til 30 optrædener.

Selvom Hansen er en af de ældre, så fik den også gas i sidste uge, da mesterskabet blev afgjort i Brøndby. Det kan du læse mere om her:

‘Yew’ giver den fuld gas: Håber ikke, der er træning i morgen

Mest læste

Notifications

Notifikationer