Advarede om Jon Dahl: Kompromisløs og iskold
Før det svenske fodboldforbund ansatte Jon Dahl Tomasson, blev danskerens ledelsesstil angiveligt påtalt af en af hans tidligere klubber.

Jon Dahl Tomassons tørn som svensk landstræner blev aldrig en succes.
Den danske landsholdslegende stod i spidsen for Sverige i knap 20 måneder, men tiden under Tomasson bød på en meget skuffende VM-kvalifikation og uenigheder med flere spillere.
Tomasson fik sparket og blev erstattet af Graham Potter, men det svenske fodboldforbund var tilsyneladende blevet advaret om danskeren, før man ansatte ham.
Det skriver Fotbollskanalens Olof Lundh i sin nye bog.
Malmö FF, hvor Jon Dahl var cheftræner mellem 2020 og 2021, havde nemlig advaret om hans ledelsesstil - og kaldte ham blandt andet iskold, skriver Lundh.

- Da fodboldforbundet hentede referencer hos Malmö FF, fik man at vide, at Jon Dahl Tomasson ikke ville rokke det mindste ved sin fodboldfilosofi, og det var præcis det, forbundet ønskede at høre.
- Ledelsen i Malmö advarede dog om, at den kommende landstræner skulle holdes under kontrol. Han måtte ikke gå ud over rammerne, for han var kompromisløs og iskold, og der havde været en del kontroverser under hans tid i MFF, ifølge en kilde med indsigt i kontakten, skriver Lundh i bogen ifølge Fotbollskanalen.
Siden fyringen som svensk landstræner har Jon Dahl været uden job. Han blev dog tidligere på året sat i forbindelse med Anderlecht.
Trods den mislykkede VM-kvalifikation, spillede Sverige sig til VM via playoffs, og Jon Dahl blev efterfølgende takket:

Sverige
Malmö FF
Jon Dahl Tomasson













