Bekræftet: To mand er færdige i FC Købehavn Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Bekræftet: To mand er færdige i FC Købehavn

Foruden Viktor Claesson og Mathias ‘Zanka’ Jørgensen, siger Løverne også farvel til Aurélio Buta og Amir Richardson.

FC Københavns Aurélio Buta spiller pokalfinale mod FC Midtjylland
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er ikke mere end én dag siden, at Aurélio Buta startede inde for FC København.

Portugiseren var nemlig blandt Bo Svensson startende 11 til pokalfinale, som endte med et nederlag for FC København.

Trods det er højrebacken ikke at finde i klubben efter sommerferien.

Det bekræfter FC København på sin hjemmeside, hvor de også skriver, at man siger farvel til Amir Richardson i samme ombæring.

Viktor Claesson meldte allerede sin afgang tilbage i starten af året, og tidligere i dag, fredag, kunne FC København bekræfte, at Mathias 'Zanka' Jørgensen ikke får forlænget sin kontrakt med hovedstadsklubben.

Det samme er også tilfældet for duoen Aurélio Buta og Amir Richardson, som begge kom til klubben i januar.

Buta kom til klubben på en halvårig aftale i januar, men portugiseren tror man altså ikke så meget på i FC København, at man har i sinde at forlænge kontrakten.

FC Københavns Aurélio Buta spiller pokalfinale mod FC Midtjylland
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

12 kampe er det blevet til i FC København-trøjen for Buta, som altså senest startede inde i pokalfinalen Kristi himmelfartsdag.

Noget lykkeligt ophold i FC København blev det heller ikke for Amir Richardson, som altså vender tilbage til Fiorentina, efter at marokkaneren blot har optrådt fem gange på københavnernes førstehold. Der har tilmed været forlydender om, at spilleren ønskede at komme ud af aftalen med FC København tilbage i april.

Dermed udnytter FC København altså ikke den købsoption, de havde i aftalen.

Du kan læse mere om Zankas afsked i klubben herunder.

Officielt: Zanka stopper i FC København

Mest læste

Notifications

Notifikationer