FCM-sportschef om ny back: Et stort ønske at hente ham
FC Midtjylland har offentliggjort forstærkning til næste sæson, og det er lidt af en drømmespiller.

Det vækker stor begejstring i FC Midtjylland.
Hos sportschef i Kristian Bach Bak er der stor tilfredshed med, at klubben mandag har kunnet præsentere 20-årige Djé Beni, der kommer til fra søsterklubben C.D Mafra.
At den unge ivorianer skifter Portugal ud med den jyske hede er nemlig langt fra en pludselig indskydelse.
– Vi har har fulgt Beni gennem længere tid og har haft et stort ønske om på et tidspunkt at hente ham til FC Midtjylland. Han er dynamisk, stærk offensivt, og har allerede spillet rigtig mange kampe i en ung alder. Det vidner om både kvalitet og modenhed, fortæller Kristian Bach Bak.

Beni har været en stor profil for den portugisiske klub i denne sæson, som har ført til den øgede interesse. Nu er det op til superligaholdet at forsøge at få det maksimale ud af den unge ivorianers talent.
– Beni har været en bærende kraft for Mafra, og det har skabt naturlig interesse udefra. Derfor er vi også glade for, at han har valgt FC Midtjylland som det næste skridt i sin karriere, og vi glæder os til sammen at forløse hans potentiale, siger Kristian Bach Bak.
Den ivorianske spiller står noteret for 56 kampe og 6 oplæg i sin tid på Mafras førstehold.
Du kan læse mere om den nye FCM-spillers egne forventninger til skiftet her:

FC Midtjylland
Portugal












