Jakob Poulsen: Gad sgu ikke se FCM
AGF-træneren brugte ikke meget tankevirksomhed på løjerne i Farum.

Søndag fik AGF foræret en kæmpe matchbold.
FC Midtjylland kunne nemlig ikke knække FC Nordsjælland i Farum, og derfor kan AGF selv afgøre det danske mesterskab på Brøndby Stadion.
Forud for kampen erkendte De Hviies cheftræner, at det kildede en smule mere i maven end normalt, men alt andet lige var FCM's kamp altså ikke noget, han gad bruge krudt på.
- Det gad jeg sgu ikke. Det var noget, jeg ikke kunne gøre noget ved, så jeg tog mig en lur, og så fik vi noget at spise. Men det gik jo heldigvis ganske fornuftigt for os.
- Jeg tror, det havde været noget selvpineri, vi havde været ude i, hvis jeg skulle sidde og se den, fortæller Jakob Poulsen til Viaplay før kampen på Brøndby Stadion og fortsætter:
- Men det er jo en top situation for os. Vi har en mulighed for selv at gå ud og afgøre mesterskabet i dag, og det kunne vi ikke have ønsket os bedre.

Kampen mellem Brøndby og AGF fløjtes i gang klokken 18:00, og du kan se den på TV3+.
Du kan læse hele Campos Konklusion på opgøret i Farum lige her:

AGF
Brøndby IF
FC Midtjylland
FC Nordsjælland
Jakob Poulsen












