AGF’s guld er en strategisk genistreg
At AGF vinder Superliga-guldet er en strategisk genistreg af en klub, der har langt færre penge at rutte med end FCK, FCM og Brøndby IF.
FC København
FC Midtjylland
AGFDet har holdt hårdt: Tre sejre i ni runder i slutspillet er ikke imponerende.
Men hvem i alverden går også op i det nu i Århus og omegn, både fysisk og i den metafysiske tilstand, det må være at være AGF-fan alverdens steder i Danmark og på resten af kloden for den sags skyld.
AGF er dansk mester, en historisk præstation i moderne dansk klubfodbold og en utrolig triumf 12 år efter, man for tredje gang på otte år humpede ud af Superligaen og var en stående joke i dansk fodbold.
Fantastisk præstation
AGF måde at skrue en fodboldklub og et fodboldhold sammen har været noget, vi har diskuteret mange gange, siden David Nielsen var cheftræner og Peter Christiansen sportsdirektør.
Hvor FC Midtjylland, FC Nordsjælland og den seneste håndfuld år også FC København har skruet deres hold sammen med adskillige unge spillere, der skulle sælges videre, var og er AGF et af de ældste hold i Superligaen (i denne sæson såvel som i mange af de seneste 15 år det ældste).
'PC' fandt folk som Frederik Tingager, Patrick Mortensen, Nicolai Poulsen og unge Gift Links, Henrik Dalsgaard, Jesper Hansen, Felix Beijmo, Tobias Bech og Eric Kahl kom siden til, kun den sidste for et større millionbeløb.
Kristian Arnstad, Kevin Yakob og senest Magnus Knudsen kom ind under senere sportsdirektører og har udgjort en stærk midtbane.
Bech, Links og Arnstad kan sælges – ja de kan sagtens alle blive solgt denne sommer.
Men først og fremmest har AGF sat et hold sammen for at slutte højt i Superligaen – og her på målstregen, efter vi sidste sommer troede, det var slut, vinder man minsandten Superliga-guldet på det.
Kraftpræstation af ledelsen
På ledelsesniveau er guldet også en triumf af de helt, helt store for administrerende direktør Jacob Nielsen, formand Lars Fournais og resten af et ejerskab og en ledelse, der har holdt fast i strategien.
Det havde været nemt at sadle om sidste sommer, forynge kraftigt for at få salgbare spillere ind, og så tage den sjetteplads.
Jacob Nielsen og Lars Fournais har holdt kursen, samtidig med at AGF er blevet en seriøs og troværdig aktør oppe i toppen i Superligaen gennem mere end et halvt årti med bedre træningsfaciliteter, et nyt ungdomsakademi og et nyt, flot stadion på vej, Århus i den grad trænger til.
Det er en ledelsespræstation af de helt store, især med tanke på, at det er mod oddsene i topkampen.
FCK og FCM har ikke noget at frygte – endnu
Automatreaktionen her kunne være, at nu kommer AGF bragende og skriver sig ind som FCK-rival på lige fod med FC Midtjylland.
Hvis AGF kommer til at tjene kassen på stadion og begynder at sælge spillere dyrt, kan man godt nærme sig om en håndfuld år.
Men her og nu? Med fare for at gentage hybris fra sidste sommer, tør jeg godt sige, at der ikke er en chance.
Patrick Mortensen, Henrik Dalsgaard, Jesper Hansen og Nicolai Poulsen leverer på hver deres måde næppe den samme sæson i 2026/27 som i denne – lige nu har Mortensen og Dalsgaard sidste arbejdsdag i AGF på mandag om otte dage.
Det samme har Felix Beijmo og Eric Kahl, og ryger Bech, Links og måske også Arnstad, skal AGF udrette mirakler på transfermarkedet denne sommer for igen at spille helt i toppen i næste sommer.
Så på den led nytter det ikke noget at lade begejstringen stikke af, selv om det er helt umuligt de næste uger i Århus – og det kommer AGF da heller ikke til at gøre selv.
Vild fest i Århus
Til gengæld skal AGF'erne og alle fansene have lov at fejre alt, den kan trække.
Med Superligaens fjerdestørste spillerbudget, langt efter FCM og FCK, er det som præstation fuldt ud på højde med AaB i 2008 og 2014.
Fra at være Superligaens bannerfører for taberkultur og nedrykninger har man skabt et vinderhold og en vinderkultur – kan man få den til at slå rod, er det meget mere værd end et mesterskab og den tur i Europa-ligaspil, man nu skal jagte til sommer.
Nu bliver der fest hele vejen hjem til Århus, mens festen allerede er begyndt i byen og hele Østjylland.
Det er så fortjent, som det kan være – den fest kommer til at vare hele sommeren, og efter årtier med nedture, nedrykning og hån skal alle AGF'ere nyde det i fulde drag.
