EfB i Superligaen? Tager vigtigt skridt
Esbjerg fB spiller fortsat med om oprykning til Superligaen.

Esbjerg fB er ikke helt ude endnu.
Efter tre nederlag på i træk skulle man tro, at vestjydernes håb om Superligaen var ved at forgå, men de lever altså.
Det står klart efter lørdagens 3-0-sejr mod Kolding IF, som betyder, at esbjergenserne har bare to point op til AC Horsens, som ligger på andenpladsen.
Muamer Brajanac åbnede ballet 22 minutters spil, Julius Lucena fordoblede føringen med godt ti minutter igen, før nigerianske John Kolawole lukkede og slukkede kort før tid.

Således har Esbjerg fB nu 45 point i oprykningsspillet, hvor der er benhård kamp om en Superliga-billet via andenpladsen.
AC Horsens ligger lige nu på den ombejlede placering med 47 point, mens Hillerød er lige bagved med 46 point. Både Hvidovre IF og EfB ligger på henholdsvis fjerde- og femtepladsen med 45 point.
Da Esbjerg ikke møder AC Horsens mere i denne sæson kan vestjyderne ikke afgøre det selv. Det kræver nemlig, at De Gule sætter point til.
EfB mangler at møde Hillerød ude, Hvidovre ude og Lyngby hjemme i de sidste tre kampe i sæsonen.
Du kan se hele tabellen ved at klikke her.
Esbjerg fB
Kolding IF












