Monsterbøder: Real Madrid straffer balladeduo Foto: Action Images via Reuters/Matthew

Monsterbøder: Real Madrid straffer balladeduo

Aurelien Tchouaméni og Federico Valverde må til lommerne efter deres slåskamp på træningsanlægget.

Aurelien Tchouameni og Federico Valverde
Foto: Action Images via Reuters/Matthew

Det er efterhånden lidt af en sæbeopera, der udspiller sig i Real Madrid.

Torsdag kom det frem, at Federico Valverde var blevet sendt på hospitalet, efter hvad der var blevet beskrevet som en slåskamp mellem ham og midtbanekollegaen Aurelien Tchouaméni.

Siden har den uruguayanske midtbaneslider afvist, at der skulle være tale om et slag, men sikkert er det, at sagen får konsekvenser for duoen.

De er nemlig blevet idømt en stor bøde af Real Madrid. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

I en pressemeddelelse, som klubben har udsendt fredag eftermiddag, fremgår det, at de to parter har undskyldt til hinanden og spillertruppen.

- Real Madrid C. F. meddeler, at efter de hændelser, som i går førte til åbningen af en disciplinærsag mod vores spillere Federico Valverde og Aurélien Tchouaméni, har begge i dag afgivet forklaring over for den ansvarlige for sagen.

- Under denne forklaring har spillerne udtrykt deres fulde anger over det skete og undskyldt over for hinanden.

Aurelien Tchouameni og Federico Valverde
Foto: Action Images via Reuters/Matthew

- De har ligeledes fremsat deres undskyldning til klubben, deres holdkammerater, trænerstaben og fansene, og begge har stillet sig til rådighed for Real Madrid C. F. for at acceptere den sanktion, som klubben måtte finde passende.

På trods af undskyldningen slipper balladeduoen dog ikke for at bøde for skærmydslerne, oplyser klubben.

- På baggrund af disse omstændigheder har Real Madrid C. F. besluttet at pålægge hver spiller en økonomisk bøde på 500.000 euro, hvorved de interne procedurer i sagen afsluttes, skriver klubben afslutningsvist.

Sagen har også fået fysiske konsekvenser for Federico Valverde.

Læs mere om det herunder.

Mere vanvid i Madrid: Valverde har pådraget sig hovedtraume

Mest læste

Notifications

Notifikationer