Bekræftet: AaB skriver under med enormt talent Foto: AaB

Bekræftet: AaB skriver under med enormt talent

Der var ifølge medie interesse fra selveste Manchester United og Manchester City, men ungdomstopscorer bliver i AaB.

Foto: AaB

AaB har sikret en underskrift på en af dansk fodbolds store talenter.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside fredag formiddag.

15-årige Nicklas Frank Andersen har nemlig taget U15-ligaen med storm, hvor han er topscorer med hele 26 mål, og nu har det unge offensivtalent skrevet under på sin første professionelle kontrakt med klubben.

Klubben oplyser ikke, hvor langt en aftale der er indgået.

Ifølge Tipsbladet har Nicklas Frank Andersen været på blokken hos flere af Europas store klubadresser – heriblandt Manchester United og Manchester City, men også klubber som Feyenoord, Dortmund, Girona og Benfica.

I AaB er der da også stor glæde over at sikre det unge talents underskrift.

- Nicklas er en moderne angriber med en udpræget målnæse. Han er en dedikeret, ydmyg og hårdtarbejdende angriber, som konstant er udfordrende og farlig, og vi glæder os til i samspil med Nicklas at udvikle hans kompetencer yderligere i vores akademimiljø, siger akademichef Dennis Ramonn Olsen til klubbens hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foto: AaB

Nicklas Frank Andersen har tidligere spillet i partnerklubberne LKB Gistrup og Gug Boldklub.

Læs mere om AaB her:

Svensker afslører: Tog kvælertag på tidligere AaB-træner

Mest læste

Notifications

Notifikationer