Svensker afslører: Tog kvælertag på tidligere AaB-træner
De to tidligere svenske landsholdsspillere har haft deres opgør, og særligt én episode skiller sig ud, fortæller John Guidetti.

John Guidetti har alle dage været karakteriseret som en farverig fodboldspiller.
I dag spiller den tidligere svenske landsholdsangriber i den fjerdebedste række i Sverige for Rinkeby FC, men han er bestemt ikke fattig med at dele ud af karrierens højdepunkter og lavpunkter.
I podcasten 'Alla andre kan gå hem' deler han blandt andet historien om, at han engang tog kvælertag på den tidligere AaB-træner Oscar Hiljemark.
Episoden skete tilbage ved EM i 2016, hvor Sverige røg ud af gruppespillet.
Her fortæller Guidetti, at en ordudveksling pludselig blev til en konfrontation mellem de to landsholdsspillere.
- Hiljemark og jeg har haft vores fejder. Jeg ønsker ikke at gøre folk ondt eller misforstået som mennesker, men der var noget, han sagde, der landede skidt hos mig, og så tabte jeg kontrollen. Han blev nødt til at ryge i kvælertag, siger John Guidetti om Oscar Hiljemark.
Den svenske angrebsveteran fastslår dog, at parterne har begravet stridsøksen.


Oscar Hiljemark nåede at stå i spidsen for AaB fra 2023 til 2024.
Han er netop rykket ud af Serie A med Pisa.
Læs mere om AaB herunder:

AaB
Sverige












