Isaksen på tavlen: Sender Jamie Vardy mod afgrunden
Lazio og Gustav Isaksen sejrede sent mod nedrykningstruede Cremonese.

Jamie Vardys italienske eventyr er ved at udvikle sig til et mareridt.
I sommer skiftede den tidligere Leicester-bomber til Serier A-oprykkerne fra Cremonese.
Nu tyder det dog på, at klubben skal en tur ned igen, og det var danske Gustav Isaksen stærkt medvirkene til, da han scorede Lazios udlignende mål i 1-2-sejren mandag aften.
Kort efter pausen fik den danske landsholdsspiller nemlig bragt balance i regnskabet, da han lukrerede på et perfekt oplæg fra Tijjani Noslin og kanonerede bolden i kassen til 1-1.

Dybt inde i tillægstiden lykkedes det romerne at høste alle tre point, da Tijjani Noslin selv kom på måltavlen takket være et oplæg fra Boulaye Dia, der var blevet skiftet ind i stedet for Gustav Isaksen kort forinden scoringen.
Således tyder det på, at Jamie Vardy skal en tur ned i Serie B, såfremt han får forlænget sin aftale i klubben. I en alder af 39 år er det dog ikke givet.
Med nederlaget har Cremonese nemlig fire point op til Lecce, som ligger over stregen med bare tre kampe tilbage af denne Serie A-sæson.
Jamie Vardy har scoret fem mål og stået for to oplæg i sine 26 optrædener for Cremonese i denne sæson.
Du kan se hele Serie A-tabellen ved at klikke her.
Gustav Isaksen
Cremonese













