VM i fare? Suzuki meldes færdig for sæsonen Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

VM i fare? Suzuki meldes færdig for sæsonen

Den tidligere Brøndby-spiller led et grimt sammenstød mod Wolfsburg.

Yuito Suzuki fejrer et mål for SC Freiburg.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS
Bundesliga | Runde 32
| Europa-Park Stadion | 3 maj 2026-19.30
SC Freiburg
v v t t t
1 : 1
0.75
xG
0.92
Slut
VfL Wolfsburg
t t t v u
P. Lienhart
75'
K. Koulierakis
55'

Yuito Suzuki har udviklet sig til en kæmpe profil i SC Freiburg.

Den tidligere Brøndby-spiller fik dog ikke den allerbedste start i det tyske, men nu kan de næsten ikke undvære ham.

Det bliver Freiburg dog nødt til, efter at den japanske offensivspiller var involveret i et grimt sammenstød under søndagens kamp mod Wolfsburg, og mandag er diagnosen blevet stillet.

Bundesliga-klubben har selv meldt ud, at det drejer sig om et brækket kraveben, hvilket Suzuki allerede er blevet opereret for, mens klubben skriver, at han kommer til at være ude det næste stykke tid.

Ifølge det tyske medie Kicker betyder det, at Yuito Suzuki misser resten af sæsonen for Freiburg.

Det vil altså også sige, at han går glip af både det andet møde med SC Braga i Europa League-semifinalen samt en eventuelt europæisk finale.

Ydermere sår Kicker tvivl om, hvorvidt den tidligere Brøndby-stjerne bliver klar til VM med Japan, som tager hul på slutrunden om bare 41 dage mod Holland.

Yuito Suzuki fejrer et mål for SC Freiburg.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Den 24-årige japaner blev solgt for omkring 75 millioner danske kroner i sommer, da Brøndby IF sendte ham til Freiburg.

Sidenhen er det blevet til 41 kampe for den tyske klub med ni scoringer og syv oplæg på CV'et.

Japaneren var ligeledes stærkt medvirkende til, at SC Freiburg er endt i en europæisk semifinale. Læs mere her:

Suzuki sender Freiburg i semifinalen

Mest læste

Notifications

Notifikationer