Værsgo, Hillerød: Retovs tropper dummer sig
Hvidovre skulle på besøg hos oprykningsgruppens sidsteplads, men formåede ikke at hente tre point.

Med en sejr over Kolding IF ville Hvidovre IF sætte sig tungt på den oprykningsgivende andenplads i 1. Division.
Det virkede også som en overkommelig opgave, da Kolding havde tabt de seneste fire kampe.
Kampen gik dog ikke som den skulle for Martin Retovs mandskab, der må nøjes med et enkelt point, efter kampen endte 1-1 på Autocentralen Park i Kolding.
Hvidovres ene point er dog nok til at sende dem op på andenpladsen, men det er ikke sikkert, at de bliver der runden ud.
Hillerød har nemlig en kamp senere søndag, hvor de skal en tur til Lyngby.
Vinder gæsterne den kamp, vil de være de lykkelige ejere af andenpladsen i 1. Division.
Skulle det lykkes Hillerød at rykke op, vil det være første gang i den sjællandske klubs historie, at man kan kalde sig Superliga-mandskab.

Skulle Silkeborg ende i 1. Division i næste sæson, så bliver det uden en kæmpe profil.

Hillerød Fodbold
Hvidovre IF
Kolding IF
Lyngby Boldklub












