– Ikke let at være dommer
Jan Oblak erklærer sig enig med dommerens beslutning om at omstøde Arsenals andet straffespark.

I kølvandet på onsdagens Champions League-semifinale mellem Atletico Madrid og Arsenal er særligt én episode endt med at være i fokus.
Sent i kampen blev Arsenal nemlig tildelt et straffespark, da Eberechi Eze faldt i Atletico-feltet.
Et længere VAR-tjek senere blev beslutningen dog omstødt.
I Arsenal er man dybt uenig i beslutningen om at trække straffesparket tilbage - men sådan ser man ikke på det i Atletico Madrid.
Den spanske hovedstadsklubs målmand, Jan Oblak, giver i stedet udtryk for, at man er enig i beslutningen.
- Jeg mener, at vi i sidste ende bliver nødt til at være enige med dommerne. Han besluttede, at det var sådan det skulle være. Han tjekkede igen og besluttede, at der ikke var straffespark.
- I sidste ende må vi være enige med ham. Det er ikke let at være dommer, og det må vi respektere, siger han.

Arsenal og Atletico Madrid endte med at spille 1-1.
Returopgøret spilles i London om en uge.

Arsenal












