Efter guldduel i Aarhus – FCM tildeler tilskuer karantæne Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Efter guldduel i Aarhus – FCM tildeler tilskuer karantæne

FC Midtjylland straffer en af sine medrejsende fans.

FCM-fans med halstørklæder.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Der var angiveligt racistisk ytringer mod FCM-spillerne Aral Simsir og Kevin Mbabu i søndagens guldduel i Aarhus.

Endnu er der ikke meget nyt fra AGF i den sag, men nu melder FC Midtjylland sig selv på banen.

Midtjyderne er nemlig blevet gjort bekendt med en sag i udebaneafsnittet på Ceres Park Vejlby, og det har fået guldaspiranterne til at tildele en medrejsende fan i udebaneafsnittet en "længerevarende karantæne".

- FC Midtjylland er blevet bekendt med en episode i udebaneafsnittet, hvor en person har udvist uacceptabel og diskriminerende adfærd.

- FC Midtjylland tager kraftigt afstand fra episoden, som er fuldstændig uforenelig med de værdier, klubben står for.

FCM-fans med halstørklæder.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Klubben har efter gennemgang af materiale identificeret den pågældende person, som med øjeblikkelig virkning er blevet tildelt en længerevarende karantæne.

- Vedkommende har i dialogen med FC Midtjylland erkendt forholdet og samtidig udtrykt stor beklagelse over sine handlinger, lyder det på FC Midtjyllands hjemmeside.

Hvad en "længerevarende karantæne" dækker over, melder historien ikke i første omgang noget om.

Mest læste

Notifications

Notifikationer