Efter møgsager: FIFA med store regelændringer før VM Foto: Jennifer Gauthier/REUTERS

Efter møgsager: FIFA med store regelændringer før VM

Kort før sommerens VM-slutrunde har FIFA vedtaget to nye regler, som bliver implementeret til sommerens slutrunde.

FIFA's Gianni Infantino
Foto: Jennifer Gauthier/REUTERS

To møgsager har øjensynligt fået FIFA til at reagere.

Det udviklede sig til en regulær farce, da vinderen af de afrikanske mesterskaber skulle findes tidligere i år. Først vandt Senegal på banen, men fik siden frataget mesterskabet på skrivebordet.

Søndag faldt der så dom en anden højtprofileret sag, da Benfica-spilleren Gianluca Prestianni fik en straf for at ytre sig homofobisk over for Real Madrids Vinicius Junior.

Med de nye regler bliver der dog taget hånd om de problematikker, som gjorde begge sager indviklede.

Tirsdag aften har FIFA nemlig udsendt en pressemeddelelse, hvor organisationen fremlægger de nye regler, som skal implementeres til sommerens slutrunde.

Men hvad er det så, de nye regler handler om?

Da Senegal kunne trække sig sejrrige ud af AFCON-finalen - på finaledagen vel at mærke - havde holdet forladt banen inden straffesparkskonkurrencen i protest over et straffespark, som Marokko var blevet tildelt.

Siden vendte holdet tilbage til banen, og kunne altså sparke sejren hjem til det vestafrikanske land. Men sådan kommer det ikke til at foregå med de nye regler.

FIFA's Gianni Infantino
Foto: Jennifer Gauthier/REUTERS

Det kommer nemlig til at resultere i et automatisk rødt kort, hvis man forlader banen i protest, skriver FIFA. Det gælder for spillere såvel som hold.

- Efter turneringsarrangørens skøn kan dommeren give et rødt kort til enhver spiller, der forlader banen i protest mod en dommerafgørelse. Denne nye regel vil også gælde for enhver holdofficial, der opfordrer spillere til at forlade banen.

Artiklen fortsætter efter annoncen.

- Et hold, der forårsager, at en kamp bliver afbrudt, vil som udgangspunkt tabe kampen ved skrivebordsafgørelse.

Prestianni-sagen

Også sagen om Vinicius Juinor og Gianluca Prestianni får nu øjensynligt konsekvenser.

I Champions League-opgøret mellem Benfica og Real Madrid beskyldte Vinicius Junior i hvert fald sin argentinske modpart for at ytre sig racistisk. En påstand, som ikke umiddelbart lod sig bevise, eftersom Prestianni dækkede sin mund i interaktionen med Real Madrid-spilleren.

Men også dét, kan nu resultere i et rødt kort.

- Efter turneringsarrangørens skøn kan enhver spiller, der dækker sin mund i en konfrontatorisk situation med en modstander, blive straffet med et rødt kort.

Det er i denne henseende værd at bemærke, at Benfica-spilleren søndag blev straffet for homofobi - og altså ikke racisme - som Real Madrid-spillerne ellers beskyldte ham for.

De to lovændringer blev tirsdag aften enstemmigt godkendt af International Football Association Board (IFAB), som er organisationen, der står for at skrive fodboldens love.

Selvsikker landstræner: Verdensstjerne bliver VM-klar

Mest læste

Notifications

Notifikationer