Niels Frederiksen afslører samtaler om fremtiden Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Niels Frederiksen afslører samtaler om fremtiden

Den tidligere Brøndby-cheftræner har endnu ikke fået en afklaring om sin fremtid – men der arbejdes på det.

Niels Frederiksen under en kamp i Conference League.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

I sidste sæson førte Niels Frederiksen Lech Poznan til det polske mesterskab.

I denne sæson ligger den tidligere Brøndby-cheftræner lunt i svinget til at gentage bedriften.

Alligevel står han aktuelt med en kontrakt, der løber ud til sommer.

Spørgsmålet er naturligvis derfor, hvad der så skal ske efter sæsonen?

Ifølge Niels Frederiksen ved han det faktisk endnu ikke selv, men det er et spørgsmål, som han sammen med Lech Poznan forsøger at finde et svar på.

- Jeg har ikke besluttet mig endnu. Det er sandheden. Jeg kan blive, men jeg kan også smutte.

- Men jeg er enig i, at vi skal tage beslutningen hurtigt. Det vigtigste er, at vi er i dialog. Vi er voksne, og jeg synes at samtalerne er positive og konstruktive, siger Niels Frederiksen ifølge mediet Mecze24 til Canal+.

Niels Frederiksen under en kamp i Conference League.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Niels Frederiksen kom til Lech Poznan i sommeren 2024 og kan med endnu et mesterskab til sommer have vundet to ud af to mulige.

Med fire runder igen har han og resten af Lech Poznan et hul på tre point ned til Gornik Zabrze på andenpladsen.

Han stod i spidsen for Brøndby IF fra 2019 til sidst i 2022.

Mest læste

Notifications

Notifikationer