Pas nu på, Randers! Det begynder at se grimt ud
Randers FC er for alvor en del af nedrykningskampen nu.

Nedrykningskampen begynder at spidse til.
Og den er Randers FC nu for alvor blevet en del af, da kronjyderne måtte se sig slået på kunstgræsset i Silkeborg med 2-0.
Her blev Kent Nielsen og kompagni tvunget til en hurtig ændring, da Andreas Poulsen gik i stykker og måtte skiftes ud, og ind kom Simon Stüker, der er søn af Silkeborg IF's sportsdirektør, Jesper Stüker.
Og det var nok et af de bedste beslutninger, der er kommet ud af Søhøjlandet i nedrykningsspillet.
Den bare 19-årige venstreback skulle nemlig ikke bruge mere end få sekunder på banen, før han med sin første berøring halvflugtede bolden helt op i krogen bag en chanceløse Paul Izzo, som ikke kunne andet end at se på i Randers-buret.

Scoringen er tilmed Simon Stükers første seniormål.
Sømmet blev banket i Randers-kisten, da endnu en indskifter fik lov til at pryde måltavlen. 20-årige Julius Lorents havde kun været på banen i fem minutter, før han lukkede og slukkede til 2-0.
Med sejren stryger Silkeborg op på niendepladsen og dermed over stregen, da FC Fredericia tabte med 2-0 til OB, hvorfor de nu tager plads på 11. pladsen.
Det skal Randers FC være meget glade for. Hvis Fredericia havde vundet den kamp, så ville det nemlig være kronjyderne, der lå til nedrykning.
Efter søndagens resultater er der kun ét point imellem de Randers FC og FC Fredericia, der ligger under stregen.
Du kan se hele Superliga-tabellen ved at klikke her.
Randers FC
Silkeborg IF












