Nyt nederlag skuffer Randers-profil: Kan ikke bruge det til noget Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Nyt nederlag skuffer Randers-profil: Kan ikke bruge det til noget

Randers FC er i de seneste kampe blevet hevet med ned i nedrykningskampen – og dagens nederlag gør ikke situationen nemmere.

Mathias Greve mod Silkeborg
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Randers FC har længe balanceret på kanten af nedrykningskampen.

Søndag tabte de 0-2 til Silkeborg, og kronjyderne er nu definitivt en del af kampen for overlevelse.

Det ærgrer klubbens midtbaneprofil.

- Jeg er superskuffet. Vi viste ellers god moral i forhold til, at vi fik en ny mavepuster i begyndelsen af kampen ligesom i sidste kamp. Vi fik skabt de chancer, der skulle til, men det var for dårligt, at vi ikke fik scoret.

- Jeg havde selv en chance, hvor jeg skulle score. Præstationen var god, men det kan vi ikke bruge til så meget på det her tidspunkt, siger Mathias Greve til Viaplay.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Mathias Greve mod Silkeborg
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det er blevet til seks kampe i streg uden sejr for Randers FC, som nu kun ligger ét point over stregen - hvor FC Fredericia er den nærmeste forfølger.

Sidste sæson lå Randers FC med i den sjove ende, da klubben var med i mesterskabsspillet, men denne sæson har været præget af svingende præstationer, som nu har kulmineret med kamp om overlevelse.

Læs mere om Randers FCs nederlag her.

Pas nu på, Randers! Det begynder at se grimt ud

Mest læste

Notifications

Notifikationer