Champagnebold! Bayern vender 3-0 til vanvittig sejr
Bayern München var nede med 3-0 i pausen, men besejrede alligevel Mainz med 3-4.

Bundesligaen er allerede afgjort.
Bayern München er atter mestre, og det faktum var tydeligt fra start i lørdagens kamp, hvor den tyske gigant gæstede Mainz 05.
Ved pausen var Bayern bagud med hele 0-3, men efter en fuldstændig vanvittig anden halvleg vendte de kampen på hovedet og scorede fire ubesvarede mål til en 3-4-sejr.
I den kommende uge venter Paris Saint-Germain i den første af to Champions League-semifinaler, og det var formentlig også derfor, at Vincent Kompany sparede både Harry Kane, Michael Olise og Jamal Musiala fra start.

Fra bænken kunne de tre stjerner se Bayern komme bagud med 3-0 i løbet af første halvleg, og det fik Kompany til at handle i pausen.
Bayern-bossen sendte Olise og Kane på banen fra starten af anden halvleg, og et kvarter senere kom også Musiala i spil.
Indskiftningerne skulle vise sig afgørende, da alle tre blev en del af det vilde comeback efter pausen.
Bayerns fjerde målscorer var Nicolas Jackson.
Det tyske mesterhold møder PSG i Frankrig på tirsdag.
Kasper Hjulmand og Leverkusen er stadig med i kampen om Champions League-deltagelse i næste sæson:

Bayern München
Mainz 05












