Skuffet AGF-profil: Nu er det meget simpelt
Felix Beijmo var en skuffet herre efter AGF’s 1-1-deler i Farum.

AGF's mesterskabstogt går ikke helt, som man havde håbet i Smilets By.
Torsdag aften blev endnu en streg i guld-regningen, da FC Nordsjælland fik sikret sig et 1-1-resultat.
Det efterlader aarhusianerne med en meget simpel mission, hvis man spørger Felix Beijmo.
- Jeg tænker, at vi må vinde på søndag (mod FC Midtjylland, red.), lød den korte konstatering fra Felix Beijmo, før han forsøgte at beskrive, hvad der gik galt.
- Vi spiller godt i store dele af kampen, måske var vi lidt heldige i første halvleg, men det er lidt for nemt at score i vores felt lige nu slutningen af kampene, og vi scorer ikke nok mål til at vinde kampene.
Efterfølgende blev den svenske AGF-krumtap spurgt ind til, om der kan være gummiben på spil i Aarhus, hvor svaret lød.
- Nej, lige nu er det simpelt, vi må vinde. Det er meget simpelt. Det er nemt, når man tænker, hvad vi må gøre nu, og vi skal bare vinde vores kampe. Jeg er ligeglad med, hvordan vi spiller, vi skal bare vinde, fortæller Felix Beijmo til Viaplay.

Med 1-1-deleren ligger AGF med et forspring på tre point ned til FC Midtjylland, før Ulvenes møde med Sønderjyske senere torsdag aften.
Du kan se hele Superliga-tabellen ved at klikke her.

AGF
FC Midtjylland
FC Nordsjælland












