LIVE: Her kan du se AGF, FCK, FCM og FCN i Europa
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Her kan du se AGF, FCK, FCM og FCN i Europa
Det er snart tid til returkampe for de fire Superliga-klubber, der spiller europæisk i denne sæson.
Her er overblikket over, hvordan du kan se holdenes kampe uden at skulle på stadion.
Lech Poznan-AGF
Kickoff onsdag 29. juli klokken 19
AGF skal på en meget, meget svær mission i Polen, hvor man møder dygtige Lech Poznan i returen efter en fortjent polsk 4-1-sejr over AGF i Randers tirsdag 21. juli.
Der kommer givetvis en pæn mængde AGF-fans til kampen i provinsbyen, der ligger lidt over halvvejs fra den tyske hovedstad Berlin og Polens hovedstad Warszawa.
Skal man se kampen, skal man have fat i vores gode kolleger på Bold, der udbyder kampen som en del af mediets Bold+-abonnement.
FC København-Polissya Zhytomyr
Kickoff onsdag 29. juli klokken 19
Returkampen i Parken for FC København skal ligesom udekampen i Slovakiet ses på FCK’s egen kanal inden i FCK+, hvor FCK skal forbedre resultatet fra sidste uges 3-3-kamp i Slovakiet.
FC Midtjylland-Besiktas
Kickoff torsdag 30. juli klokken 19
Når FC Midtjylland spiller hjemme mod Besiktas og skal forsøge at avancere i Europa League efter 0-1 i Istanbul, sker det i mere velkendt territorium for FCM og fansene, der som bekendt har spillet Europa League-ligaspil de to seneste sæsoner.
For her bliver kampen vist på Disney+, der også har rettighederne til selve ligaspillet og altså har købt sig til at vise FCM’s hjemmekampe i kvalifikationen.
FC Nordsjælland-GAIS
Kickoff torsdag 30. juli klokken 19
FCN satser hårdt på at avancere i Conference Leagues kvalifikation, og det kan man også følge, hvis man ikke er til stede på Right To Dream Park.
For at se FCN’s hjemmekamp mod GAIS, skal man have fat i Viaplays streamingpakke eller indstille tv’et til 3+, hvor der er optakt fra omkring klokken 18.30.

FC København
FC Nordsjælland
FC Midtjylland
AGF












