LIVE: – FC Midtjylland bliver aldrig aktuelt
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

- FC Midtjylland bliver aldrig aktuelt
Andreas Maxsø var Brøndby-spiller med stort B.
Det var han i hvert fald tidligere.
Fra 2019 til begyndelsen af 2023 var han en vaskeægte profil på den københavnske vestegn, hvor han førte klubben til det danske mesterskab som anfører i 2021.
Kort efter at have forladt klubben til fordel for Colorado Rapids var han med i BrøndbyLyd, hvor snakken naturligt faldt på en eventuel genforeningen med Brøndby i fremtiden.
Det ville han på det tidspunkt overhovedet ikke afvise. Til gengæld var han klar til at afvise to andre Superliga-klubber:
– Jeg kunne helt sikkert sagtens se mig selv tilbage i Brøndby, og det bliver aldrig aktuelt, hvis FCK eller FC Midtjylland ringer, sagde Maxsø i BrøndbyLyd dengang i 2023.
Det stritter selvsagt voldsomt meget imod dagens transferbombe om, at han inden længe bliver præsenteret som ny mand i FCM. Det kan du læse mere om nedenfor.
Andreas Maxsø har sommeren igennem trænet med i Brøndby, mens han har stået uden kontrakt.

FC Midtjylland













