Højlund i tvivl: Giver mening for ikke-europæere
Rasmus Højlund ved ikke, hvad han skal synes om den længere landsholdspause.

Denne landsholdspause er ekstraordinær lang.
Det er den grundet et nyt tiltag, hvor to af efterårets tre landholdsterminer er slået sammen, hvilket gør, at der er færre rejsedage for spillerne.
Derudover giver det også en uge mere til klubfodbolden. Men Rasmus Højlund ved endnu ikke helt, hvad han skal mene om det nye tiltag. Det fortæller han til TV 2 Sport.
- Jeg får nok et bedre overblik over det, når jeg kommer tilbage (til Napoli, red.). Indtil videre har det været fint, og der er noget med, at man ikke skal rejse hele tiden.
Det er netop i forhold til rejsedagene, at angriberen forstår tiltaget. Særligt for ikke-europæer, der ofte har lange rejsedage, når der er landsholdssamling.
- På den måde er det måske fint nok ikke at miste dem for meget, og det giver mening.

Det nye tiltag har imidlertid skabt en hel del kritik. Det er særlig grundet den korte tid, der er mellem hver kamp.
På bare 11 dage skal landsholdet spille fire kampe. Det har i den grad været genstand for debat.
Blandt andet har den internationale spillerforening FIFPRO været ude og kritisere det nye tiltag.
Foreningen, der repræsenterer mere en 70.000 spillere, mener, at det tætte kampprogram, som følge af det nye tiltag, er endnu et eksempel på manglende forståelse for spillernes behov for restitution mellem kampe.
Englands landstræner Thomas Tuchel har også kritiseret ændringen, fordi belastningen hos spillerne er for voldsom.
Rasmus Højlund mener også, at kampene ligger meget tæt i denne landsholdstermin.
- Tre dage er lige på grænsen. Jeg kan bedst lide, når der er fire dage mellem kampene. Det, føler jeg, er fint, men tre er lige tæt nok, fortæller han til mediet.
Selvom tiltaget har høstet kritik, er der flere, som synes, det er fint med to ugers landsholdssamling.
Både Gustav Isaksen og Rasmus Nissen Kristensen fortæller til TV 2 Sport, at de er positive overfor tiltaget.
Danmark tager på torsdag imod Portugal i Parken. Kampen fløjtes i gang klokken 20.45.
Det danske landshold har måtte sige farvel til flere skadede spillere. Nu er der indhentet erstatninger:

Gustav Isaksen
Napoli
Rasmus Højlund
Rasmus Nissen Kristensen
Thomas Tuchel













