Skal betale erstatning til Superliga-klub Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Skal betale erstatning til Superliga-klub

St. Gallen skylder FC Nordsjælland en pose penge.

Kamp mellem FC Nordsjælland og St. Gallen.
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

St. Gallen tænker næppe tilbage på FC Nordsjælland som et behageligt møde.

Ikke nok med, at Farum-klubben på sin vej i Conference League endte som bøddel for schweizerne, så har opgøret mellem dem på dansk jord nu også fået et efterspil.

Det fremgår af UEFA's hjemmeside.

St. Gallen er således blevet idømt en bøde på 4.000 euro. Det svarer til 30.000 kroner.

Kamp mellem FC Nordsjælland og St. Gallen.
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Bøden skyldes, at St. Gallens medrejsende fans begik hærværk.

Det resulterede i smadrede toiletter og sæder på Right to Dream Park.

Foruden bøden på de 4.000 euro er St. Gallen derfor også forpligtet til at række ud til FC Nordsjælland, for at forhandle sig frem til en aftale for betaling af skaderne på stadion.

Den pågældende kamp blev spillet den 20. august, og FC Nordsjælland trak sig sejrrigt ud af opgøret med 1-0.

Returopgøret i Schweiz endte 2-3 i FCN's favør, så det europæiske eventyr er for længst et overstået kapitel for St. Gallen.

Kæmpebøder til AGF og FCK

Mest læste

Notifications

Notifikationer