Brøndby-darling hjalp kasseret FCK’er i Italien Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Brøndby-darling hjalp kasseret FCK’er i Italien

Den tidligere ungdomsspiller fra FC København blev hjulpet på plads af Morten Frendrup i Genoa.

Frendrup og Otoa i Genoa
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Genoa råder over to danske spillere.

Den ene med fortid i FC København og den anden med fortid i Brøndby IF.

Men selvom Sebastian Otoa og Morten Frendrup kommer fra to rivaliserende klubber i Danmark, har de meget gavn af hinanden i den norditalienske klub.

Førstnævnte tilsluttede sig Serie A-holdet i vinteren 2025, og i den forbindelse var den rutinerede Genoa-spiller, Morten Frendrup, med til at give Otoa en blød landing efter skiftet fra dansk fodbold.

- Jeg har haft gode mennesker dernede (i Italien, red.), og heldigvis en dansker, der har været god til at hjælpe mig.

- Han (Morten Frendrup, red.) hjalp og guidede mig meget i starten. Han fortalte, hvor det er fedt at tage hen på fridage, og hvilke restauranter der er gode. Han hjalp mig også med lejlighed og kunne assistere i at oversætte sproget, fortæller Sebastian Otoa i et interview med Campo.

Frendrup og Otoa i Genoa
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

I ungdomsårene blev Sebastian Otoa sorteret fra i FC København, og havnede, efter et ophold i FC Roskilde, i AaB, inden turen gik til Italien i januar 2025.

Den nordjyske klub indkasserede i den forbindelse 22,5 millioner kroner.

For nuværende er Otoa noteret for 21 kampe i Genoa, der har fået en kedelig start på den indeværende sæson og i skrivende stund indtager en 19. plads i Serie A.

Fra kasseret i FCK til Serie A: Man kan sagtens tage omveje

Mest læste

Notifications

Notifikationer