Lerager fortryder ikke FCK-exit: Det var det rigtige
Lukas Lerager føler sig overbevist om, at han tog det rette valg, selvom hans nuværende klub er i fedtefadet.

Lukas Lerager tog denne vinter afsked med FC København til fordel for et skifte til polske Widzew Lodz.
Den polske klub er dog at finde i den ubestridte bundstrid i den bedste polske række, hvor Widzew i øjeblikket kæmper for at undgå nedrykning.
Det har dog ikke fået den danske midtbanespiller til at fortryde sit valg om at sige farvel til FCK.
Det fortæller Lerager i et interview med det polske medie 365dniopilce.
- Slet ikke. Da jeg tog beslutningen om at skifte, vidste jeg, det var det rigtige. Jeg fortryder det ikke, siger Lukas Lerager.
For den danske midtbaneslider var det særligt klubbens store ambitioner, der lokkede, og selvom klubben kæmper lige nu, er han ikke skræmt.
- Fra starten sagde jeg, at jeg kom til Widzew på grund af projektet og idéen om at bygge et stærkt hold med kvalitetsspillere. Ejeren investerer meget i holdet og infrastrukturen og ønsker gode resultater.
- Jeg ved, situationen er svær lige nu, og vi kæmper for overlevelse, men vi gør alt, hvad vi kan, siger Lukas Lerager til det polske medie 365dniopilce.

Lukas Lerager står noteret for otte kampe i Ekstraklasa for Widzew Lodz.
Lerager har også fulgt med, hvordan det er gået for hans tidligere arbejdsgiver.
Læs mere her:

FC København












