Lukas Lerager: Det er FCK’s problem
Den tidligere FCK-profil peger på Løvernes helt store problem.

I januar sagde Lukas Lerager farvel og tak til FC København.
Den 32-årige midtbanespiller fik ikke forlænget sin aftale med Løverne, og nu tørner han i stedet ud for polske Widzew Lodz.
Lerager følger dog stadig godt med i sin gamle klubs situation, hvor han selv mener at vide, hvad det helt store problem er. Det afslørede han selv over for det polske medie Pilka Nozna.
- FC Københavns problemer skyldes, at man ikke har opretholdt den rette bredde i truppen. At spille i tre turneringer har sat sine tydelige spor, og nu ser vi konsekvenserne.
- Jeg har selv prøvet at spille hver tredje dag, og den største udfordring var nok den mentale restitution. Kroppen kan komme sig på den tid, men hovedet bliver ofte træt. Nogle kan have svært ved at bevare fuld koncentration og gå til endnu en ligakamp, når de lige har spillet i europæiske turneringer.
- Københavns trup er ikke blevet sammensat optimalt, hvilket påvirker resultaterne, fortæller Lukas Lerager til mediet.

Den nu tidligere FCK-profil nåede at spille for Løverne i tre år og et halvt år, hvor det blev til 219 optrædener, 32 scoringer og 16 oplæg.
Derudover tæller CV'et også ti danske A-landskampe.
FCK Københavns ejere udtalte sig tidligere på ugen om salget af Victor Froholdt, som ikke skete på baggrund af pres fra netop ejerkredsen. Læs mere her:

FC København
Victor Froholdt












