En kontrakt med AaB? “Jeg stiller i hvert fald op”
Tidligere AaB-spiller er igen på græs på Hornevej, men det er fortsat uvist, om det vil kaste en kontrakt af sig.

Et velkendt ansigt gjorde tidligere på ugen comeback på træningsbanerne i AaB.
Kasper Pedersen er blevet kaldt ind som ekstra gardering efter en sæsonafsluttende skade til anfører Benjamin Tiedemann.
En beslutning, der ikke var svær at tage for den tidligere AaB-spiller, der blandt andet var med til at vinde 'the double' med klubben tilbage i 2013/2014-sæsonen.
- Nu er det jo først og fremmest midlertidigt her, men det er jo en 'no-brainer' for min del. Det er ikke lagt i kortene, men det var ikke noget, jeg nølede med at sige nej til, eller sige ja til, siger Kasper Pedersen til TV2 Nord.
For nu er der dog ingen beslutninger taget om, hvorvidt samarbejdet skal munde ud i en kontrakt.
- Jeg tror ikke, der er lagt nogen decideret plan. Det er gået meget hurtigt det hele. Jeg rejste i går, så alt det der har jeg ikke lige sat mig ind i, og det er også dem, der styrer det. Jeg stiller i hvert fald op, og så må vi se, hvad det bliver til, fortæller Kasper Pedersen.
Artiklen fortsætter efter billedet.

33-årige Kasper Pedersen står noteret for 164 kampe i AaB-trøjen.
Her er det blevet til 14 mål og tre oplæg.
En af klubbens andre tidligere profiler har været ude og kritisere AaB's tyske ejerkreds.
Læs mere her:

AaB












