Superliga-klub i keeper-problemer: Bare med at steppe op Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Superliga-klub i keeper-problemer: Bare med at steppe op

Sønderjyske kan være nødsaget til at sende sin 3. keeper i spil de kommende kampe.

Sønderjyskes Thomas Nørgaard
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Det er stadig åbent, hvem der skal løbe med bronzemedaljerne i Superligaen.

Det er efterhånden sidste udkald for Brøndby, hvis Vestegnsklubben skal have medaljer denne sæson, og der skal nok en sejr til mod Sønderjyske i aften på Brøndby Stadion.

Sønderjyske har også hårdt brug for point for at holde sig inde i kapløbet, men på en af de vigtige placeringer er sønderjyderne i problemer.

TV2 skriver nemlig, at Sønderjyske kan være nødsaget til at bruge tredjemålmanden Benicio Peña i de kommende kampe.

Det skyldes, at Marcus Bundgaard i opgøret mod Viborg var involveret i et grimt sammenstød med kløverklubbens Dorian Junior, som kommer til at holde ham ude i en periode.

Tilmed venter der for den normale backup - Nicolai Flø - en snarlig familieforøgelse, hvorfor altså også han kan ende med at være ukampdygtig for sønderjyderne.

Dermed må kan Thomas Nørgaard altså risikere at skulle trække på tredjemålmanden Beinicio Peña, men det er ikke noget, Sønderjyske-træneren tager så tungt.

Sønderjyskes Thomas Nørgaard
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Benicio er et produkt af B.93s akademi og en målmand, jeg har haft tæt omkring mig i efterhånden en del sæsoner. Han er dygtig med fødderne og har modet til at bygge spillet op bagfra. Hvis det ender med, at vi kan give ham nogle kampminutter her, så er det jo bare med at steppe op og "rise for the occasion", lyder det fra Thomas Nørgaard til TV2.

Fredag aften skal Sønderjyske i aktion i Superligaen, hvor Brøndby venter på udebane. Opgøret fløjtes i gang klokken 19.00

Stimer skal brydes: Flere ændringer i truppen mod Brøndby

Mest læste

Notifications

Notifikationer