Stimer skal brydes: Flere ændringer i truppen mod Brøndby
Sønderjyske har fået Mohamed Cherif klar igen, mens der også er ændringer i målet.

Mesterskabsspillets to mest pointfattige klubber skal fredag aften krydse klinger.
Det skal de, når Sønderjyske gæster Brøndby IF på Brøndby Stadion.
Mens Sønderjyske ikke har formået at få en sejr i land i slutspillets første fire runder, er det for Brøndbys vedkommende hele 11 kampe siden, man senest stod som sejrsherre.
Fredag aften er altså en oplagt mulighed for dem begge til at få brudt deres sejrsløse stimer.
Til kampen har Sønderjyske blandt andre fået Mohamed Cherif klar igen.
Han var også udtaget senest, men udgik af personlige årsager af truppen før startfløjt.
I målet er der som ventet også sket ændringer, efter Marcus Bundgaard var involveret i et decideret grimt sammenstød i sidste spillerunde. I stedet er Nicolai Flø efter alt at dømme klar til at tage sig af tjansen, mens Benicio Peña er med som backup.

Elias Hjort-Pedersen og Lasse Mandal har fået plads i truppen, mens Adreas Oggesen ikke er med.
Du kan se Sønderjyskes trup her:
Truppen til aftenens kamp i Brøndby 💪 pic.twitter.com/ZHOsotD2jz
— Sønderjyske Fodbold (@SJFodbold) April 17, 2026
Brøndby IF
Sønderjyske












