Forbund forventer at få AGF-profil på landsholdet
Eric Kahl kan snart kalde sig landsholdsspiller, hvis det står til det thailandske fodboldforbund.

Et landsholdsskifte er undervejs for AGF-profilen Eric Kahl.
Det er i hvert fald forventningen hos det thailandske fodboldforbund.
Der er endda 90 procent chance for, at Kahl er en del af det thailandske fodboldlandshold, når der i 2027 skal spilles Asian Cup.
Det fortalte præsidenten for FA Thailand, "Madam Pang", Nualphan Lamsam, på forbundets årlige generalforsamling. Det skriver det thailandske medie Thairath.
Samtidig siger "Madam Pang", at der med stor sandsynlighed vil være et miks af forskellige nationaliteter på det thailandske landshold.

Eric Kahl er halv svensk og halv thailandsk, og backen har da også optrådt på det svenske ungdomslandshold førhen.
Der kan dog være langt til en plads på det svenske landshold, og derfor ville det give mening for AGF-profilen at skifte til det thailandske landshold.
Den 24-årige back har spillet 13 kampe på det svenske U21-landshold.
Campo har siden starten af ugen forsøgt at få fat i det thailandske fodboldforbund.
Først venter der dog en intens sæsonafslutning med AGF. Læs mere herunder:

AGF
Eric Kahl












