Disse otte hold er videre i Europa- og Conference League Foto: Dylan Martinez/REUTERS

Disse otte hold er videre i Europa- og Conference League

Torsdag aften blev det afgjort hvilke hold, der er gået videre til Europa- og Conference League-semifinalerne.

Conference League-trofæ
Foto: Dylan Martinez/REUTERS

Brikkerne er ved at falde på plads i det europæiske puslespil.

Det begynder nemlig at spidse til i både Europa League og Conference League.

Torsdag aften blev det afgjort, hvem der fortsat skal kæmpe med om de to lillebror-trofæer i Europa.

Europa League

Foto: Pierre Albouy/REUTERS

Nottingham Forrest tilkæmpede sig en snæver sejr på 1-0 hjemme over Victor Froholdts FC Porto, som sender den engelske klub videre til semifinalen i Europa League med en samlet 2-1 sejr.

Det bliver to engelske hold, der tørner sammen i den ene Europa League-semifinale, da Aston Villa sejlede sikkert i havn med en 4-0 sejr hjemme over italienske Bologna.

Den anden semifinale står mellem tyske SC Freiburg og portugisiske SC Braga.

Freiburg sejrede med 1-3 ude over Celta Vigo efter to scoringer fra den tidligere Brøndby-spiller Yuito Suzuki, mens SC Braga trak det længste strå i målfesten i Sevilla med en 2-4 sejr over Real Betis.

Således ser semifinalerne ud:

Nottingham Forrest - Aston Villa

Sporting Braga - Freiburg

Conference League

Conference League-trofæ
Foto: Dylan Martinez/REUTERS

Conference League-semifinalerne bliver også med engelsk deltagelse, da Crystal Palace sendte italienske Fiorentina ud. Italienerne vandt returopgøret torsdag aften med 2-1, men måtte se sig slået i den samlede stilling med 2-4 af The Eagles.

De tager imod Shaktar Donetsk, som ekspederede Isak Jensens AZ Alkmaar ud med et samlet 2-5 resultat. Danskeren leverede ellers et flot frisparksmål i returopgøret, som endte 2-2.

I den anden semifinale tørner RC Strasbourg sammen med Rayo Vallecano, som begge trak det længste strå i deres respektive kvartfinaler torsdag afen.

Sådan her ser semifinalerne ud:

Shaktar Donetsk - Crystal Palace

Raya Vallecano - RC Strasbourg

Både Europa- og Conference League-semifinalerne spilles den 30. april med returopgør deen 7. maj.

Der var flere danskere i spil torsdag aften. Du kan læse mere om, hvordan det gik her:

Trods dansk frisparksperle: Færdig i Conference League
Victor Froholdt slået ud af FC Midtjylland-bødler

Mest læste

Notifications

Notifikationer