Mads Bomholt skriver sig ind i norsk storklubs historiebøger Foto: Rosenborg

Mads Bomholt skriver sig ind i norsk storklubs historiebøger

Den tidligere AaB-spiller var med til at sikre en forløsende sejr for norske Rosenborg i weekenden. Han blev med sin scoring også skrevet ind i klubbens historiebøger.

Foto: Rosenborg

Mads Bomholt skiftede denne vinter AaB ud med den norske traditionsklub Rosenborg.

Selvom klubben har fået en umådelig svær start på sæsonen i Eliteserien, var en scoring fra netop den unge dansker med til at sikre holdet en forløsende 2-1-sejr over Sarpsborg 08 i weekenden.

Bomholts scoring endte endda med at sende hans navn direkte ind i historiebøgerne i Rosenborg.

Han scorede nemlig klubbens mål nummer 3000 i den bedste norske række gennem tiden.

Rosenborg har ifølge klubbens egen optælling spillet 1496 i den bedste norske række, og Bomholt blev altså manden, der fik klubben over de 3000 scoringer.

Den tidligere Superliga-profil kom med sin scoringtil 2-1 mod Sarpsborg på tavlen og kan kalde sig målscorer af Rosenborgs mål nummer 3001 i norsk topfodbold.

Mads Bomholt er ikke den eneste danske målscorer, der står bemærket i Rosenborgs målhistorie.

Christian Gytkjær var nemlig mandag, der tilbage i 2016 scorede Rosenborgs mål nummer 2500 i den bedste norske række.

Foto: Rosenborg

Mads Bomholt står noteret for fem optrædener i Rosenborg.

Lucas Andersen, der tidligere var en af AaB's store profiler, har i denne uge rettet en kritik mod AaB's ejerkreds.

Læs mere her:

Andersen langer ud efter SSE22: De undervurderede Superligaen

Mest læste

Notifications

Notifikationer